Pizzakursus

De seneste to år har vi haft ca. 400 glade kursister igennem vores pizzakursus, så vi har efterhånden en rigtig god fornemmelse af de mest almindelige udfordringer.

Heldigvis kender vi også løsningen på de udfordringer, og på vores kursus lærer du hele processen fra start til slut.

Vi kører små hold på ca. 10 deltagere, og er 2 erfarne undervisere hele tiden. Det betyder at du får én-til-én hjælp og sparring undervejs. Vi lærer dig alle de små tricks som gør hele forskellen, og hvordan man undgår typiske begynderfejl, og du kan selvfølgelig stille alle de spørgsmål, du har brug for.

Uanset om du er nybegynder eller lettere øvet - eller aldrig har bagt en pizza i hele dit liv - vil du gå fra vores kursus med en succesoplevelse, og som en meget mere selvsikker pizzabager.

Hvordan det foregår:

Vi starter med at ælte den perfekte grund-pizzadej, som du selv får mellem hænderne. Du strammer 2 dejkugler op selv, og dem får du med hjem.

Så laver jeg nogle pizzaer på forskellige ovne, og viser teknikkerne til bl.a. at strække dejen, få den op på spaden, og bage dem i både gasovn og elektrisk ovn.

Det meste af aftenen går selvfølgelig med at du selv bager pizzaer (du skal bage 3 stk), og vi bager på de mest almindelige ovntyper, man kan have derhjemme: almindelig ovn med bagestål, gasovn, elektrisk ovn. Du bestemmer selv hvilke, du vil bage på.

Foruden dine nyerhvervede pizzaevner får du selvfølgelig både pizzadejen (2 stk), pizzarester i pizzabakker og opskrifter med hjem.

Kurserne afholdes i samarbejde med Italienske Sager (Kager & Sager) i Dalum.

Mangler du en opskrift? Dem finder du her.

Ønsker du et kursus som personalearrangement eller lignende? Kontakt mig, og lad os finde ud af noget

Pizzakursus i Odense, pizzaspade

Kommende kurser

feedback

  • “Super hyggeligt, fantastisk søde undervisere, fremragende pizza 🤩“

    — Vivi

  • “ Især håndteringen af dej var godt at få gennemgået i detaljer. Iøvrigt var det bare hyggeligt og sjovt.”

    — Rikke

  • “ Fordi man simpelthen lære at bage pizza som de smager i Italien. Alt lige fra dej til ovn.”

    — Merete