Pizzadej til almindelig ovn

Laves med ganske almindelig køkkenmaskine, og kan passes ind i hverdagen. Start torsdag eftermiddag, og den er klar fredag aften.

Opskriften er optimeret til afbagning i en almindelig ovn der kan nå 250-300 grader. Brug gerne bagestål. Opskriften indeholder olie, og en smule mere vand, for at bevare lidt saftighed.

Bager du i pizzaovn, skal du bruge en lidt anden opskrift.

Basisopskrift til 6 pizzaer (270 gram pr. dejkugle)

  • 650 g vand (koldt)

  • 2 g frisk gær (eller 1 g tørgær - svarende til 1/3 teske)

  • 1000 g mel (Caputo Pizzeria eller en anden mellemstærk tipo 00)

  • 27 g salt (fint)

  • 20 g olivenolie

Skal du lave andre mængder, eller er det en varm sommerdag?

Klik her for at tilpasse opskriften Luk beregneren

Vælg cirka den temperatur, der er i dit køkken, mens dejen hæver.

Ingredienser – tilpasset dine valg

Ingrediens Mængde


fremgagsmåde

Dagen før pizzadagen:

  1. Tilføj vand, gær og mel i røreskålen uden at tilsætte salt endnu.

  1. Rør dejen i 4 minutter ved laveste hastighed, indtil ingredienserne er godt blandet.

  2. Tilsæt salt, øg hastigheden en smule (lav-medium hastighed), og ælt dejen i 3 minutter.

  3. Tilsæt olie og ælt videre i 2-5 minutter indtil dejen har samlet sig og fremstår nogenlunde ensartet (den bliver ikke glat).

  4. Lad dejen hvile tildækket i røreskålen i 30 minutter, fold og stram den derefter op til en glat kugle.

  5. Lad dejen hæve overdækket ved stuetemperatur i 1 time, eventuelt i hævekassen.

  6. Del dejen i 6 ens stykker, stram op til pizzakugler, og lad dem hæve 3 timer ved stuetemperatur i en hævekasse med låg.

  7. Stil hævekassen i køleskabet og lad pizzakuglerne hæve 20-48 timer

På pizzadagen:

  1. Tag hævekassen ud fra køleskabet 2-3 timer før bagning, og lad den stå ved stuetemperatur

  2. Tryk dejen ud i durum-mel, stræk den, tilføj dit yndlingsfyld, og bag din pizza. Se guides her.


Tip til æltning

Udskift noget af vandet med isterninger.

  1. Start med at lægge 2 isterninger i røreskålen.

  2. Suppler med koldt vand, indtil du rammer 630 gram i alt.


Tip til bagning

Brug bagestål. Forvarm din ovn på højeste varme i 45 minutter.

Bag først dejen kun med tomatsovs, indtil skorpen tager en smule farve.

Tag din pizza ud, tilføj toppings, og bag videre til den er færdig.

Forrige
Forrige

Glutenfri pizzadej - luftig og lækker

Næste
Næste

Hvid pizza med squash og citronhonning